Mindst tre (3) referencer som dokumenterer erfaring med udførelse af nybyggeri af boliger i totalentreprise og med en entreprisesum på mindst 50 mio. kr. inklusive moms. Mindst 2 referencer som dokumenterer erfaring med levering af projekteringsydelser vedrør… ▸▾
Mindst tre (3) referencer som dokumenterer erfaring med udførelse af nybyggeri af boliger i totalentreprise og med en entreprisesum på mindst 50 mio. kr. inklusive moms. Mindst 2 referencer som dokumenterer erfaring med levering af projekteringsydelser vedrørende nybyggeri af boliger inden for de seneste fem år. Ved projekteringsydelser forstås i relation til opfyldelse af mindstekravet enten totalrådgivning eller rådgivning udført i totalentreprise. En reference kan medregnes, hvis arbejderne er påbegyndt. Referencen skal vedrøre arbejder, der er udført inden for de seneste fem år regnet fra ansøgningsfristen. For igangværende opgaver medregnes den del af arbejderne, der er udført på ansøgningsfristen. Bemærk, at ansøger i sit eget ESPD alene kan angive egne referencer, dvs. for den pågældende juridiske person (f.eks. et selskab). Dette indebærer, at koncernforbundne selskabers referencer kun kan tages i betragtning, hvis ansøgeren baserer sig på de pågældende koncernforbundne selskaber i relation til egnethed, og hvis der således indleveres særskilt ESPD og støtteerklæring for de pågældende koncernforbundne selskaber. UDVÆLGELSE Hvis ordregiver modtager konditionsmæssige ansøgninger fra mere end tre egnede ansøgere, vil ordregiver begrænse antallet af ansøgere til tre. Udvælgelsen af ansøgere finder sted på grundlag af en vurdering af, hvilke egnede ansøgere, der dokumenterer den bedste og mest relevante erfaring i form af referencer på virksomhedsniveau fra sammenlignelige opgaver udført inden for de seneste 5 år. Ved sammenlignelige opgaver forstås opgaver vedrørende nybyggeri eller totalrenovering af bygninger med samme kendetegn som det aktuelle byggeri, det vil sige tæt/lav bebyggelse/rækkehuse i op til to etager. Ved vurderingen vægtes det derfor meget positivt, at de projekter, som referencerne angår, er leveret og/eller vedrører nybyggeri opført for almene boligorganisationer. Ydermere vægtes det positivt, at - det leveranceteam, som byder på opgaven, har samarbejdet på tidligere opgaver, - de projekter, som referencerne angår, som minimum er i udførelsesfasen, - referencen omfatter en byggesag, hvori der indgik en bygherreleverance til en værdi af 5 mio.kr. eller derover, som skulle koordineres med entreprenørens egne arbejder og indarbejdes i entreprenørens udførelsestidsplan, - referencen omfatter landskabsarbejder, - samt at de projekter, som referencerne angår, illustrerer erfaring med byggeprojekter, hvor byggeriet opføres som ét samlet projekt på flere matrikler/byggefelter. Ansøgningen må maksimalt indeholde fem referencer. Indeholder ansøgningen flere, vil ordregiver alene tage de fem først angivne referencer i betragtning. Hver reference bør indeholde følgende oplysninger: - Angivelse af bygherre inklusive kontaktoplysninger. - Udførelsestidspunkt. - Entrepriseform (total-, hoved-, under-, fagentreprise). - Projektets økonomiske størrelse. - Ansøgerens rolle i projektet. - En kort beskrivelse af, hvordan referencen udgør en relevant erfaring for den udbudte opgave. Referencer til opfyldelse af udvælgelseskriterierne må gerne vedrøre igangværende opgaver. Hvis referencen vedrører en igangværende opgave, vil en del af bedømmelsen af referencen være, hvor langt i udførelsen opgaven er. Ansøgeren kan også vedlægge særskilte referenceblade. I dette tilfælde må hver reference maksimalt fylde tre A4-sider. Ordregiver forbeholder sig ret til at kontakte bygherren for vedlagte referencer med henblik på at verificere rigtigheden af de afgivne oplysninger.